Ledige lejligheder

Her finder du et overblik over lejligheder, vi har ledige til overtagelse snarest muligt.

Se lejligheder (åbner i nyt vindue) – Klik her

Vi lægger også lejligheder op, som enten er under renovering eller opsagt og derfor først kan overtages lidt senere. Så tag dig ikke af, at alle billeder ikke er lige så pæne.

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere.

Hilsen

Velkommen til Over Mølle Ejendomme – Bliv bare boende.

Derfor skal du bo hos Over Mølle

Over Mølle er en lille familieejet boligudlejningsvirksomhed med stor kærlighed til Randers. Vi er stolte af at tilbyde en anderledes oplevelse med boligudlejning uden lange svartider og ugennemskuelig opskrivning. Vi ønsker at kende vores lejere, og vi ønsker, at I kender os. Du kan, som lejer, regne med, at vi er pålidelige, grundige og tilgængelige, og du vil møde de samme mennesker, når du har behov for hjælp i akutte situationer eller blot brug for en hånd eller et råd i forbindelse med din bolig.

Simon Amdisen er vores daglige leder, og det er ham, der sørger for, at alle vores lejere lander godt i deres nye hjem. Det er ham, du møder første gang, når du flytter ind i en Over Mølle-lejlighed, og det er ham, du kontakter, hvis der er noget galt. Simon er kun en kort gåtur væk, og hans kontor er centralt beliggende i gåafstand til vores ejendomme. Vi er få folk, der tager sig af bygningernes vedligeholdelse og daglige drift, og du vil derfor møde de samme personer.

Fredensgade_Omraade

Derfor elsker vi Randers

Randers er vores hjem. Det er her, vi er vokset op, og det er her, vi mødtes med venner i Storegade, da vi var unge. Her har vores børn taget deres første skridt, og her i Randers har de deres barndom og ungdom.

Naturen, kulturen, den smukke middelalderby og den særlige randrusianske evne til at få ting til at ske, er nogle af de aspekter, der gør, at Svend Brinkmann har let ved at anbefale Randers til andre.

Stiften.dk

Vi kan tilbyde vores børn den frodige natur, der omkranser Randers med skov og vand fra bl.a. Gudenåen, mens byen rummer alt det, en større by kan med sjæl, æstetik og historie toppet med et veletableret kultur- og foreningsliv. Og med direkte togforbindelse til uddannelse og arbejde i Århus er Randers også en stor studieby, og en by med mange flere muligheder, end de fleste kender til. Vidste du, at Randers var større end Århus helt frem til 1840? og i dag er Danmarks 6. største by?.

Kort sagt – Randers har det hele. Historie og sjæl, vand og natur og en gågade med både byliv, latte og kulturliv. Derfor elsker vi Randers, og derfor ønsker vi, at flere får mulighed for at bo i Randers.

Velkommen.

Boliger vi selv vil bo i

Over Mølle har udelukkende valgt at fokusere på lejemål i Randers bymidte med gåafstand til gågaden og tæt på grønne områder. Vores ejendomme er håndplukkede, smukke klassiske ejendomme med sjæl og karakter, men energioptimeret efter nutidens standarder, der sikrer et lavt energiforbrug. Vi renoverer vores lejemål løbende med respekt for bygningens originale arkitektur og altid med kvalitetsmaterialer og køkken fra Invita i Randers.

De klassiske ejendomme i Randers tilbyder en charme og eksklusivitet til din boligoplevelse, med sine sprossede vinduer og smukke trægulve, der er svær at hamle op med i nutidens massebyggerier. Der hører grønne gårdhave-oaser med til mange af vores ejendomme, hvor du kan nyde sommeraftenerne midt i byens puls. Sådan ønsker vi nemlig selv at bo. I et hjem med karakter og grønne oaser midt i Randers.

Se alle vores ledige lejemål hos Propstep, og hold øje med vores profil på Facebook eller på Instagram, hvor vi løbende opdaterer med nyheder.

3-Ejendommen

Over Mølle Ejendomsservice

Som en del af Over Mølle har vi vores egen ejendomsservice afdeling. Denne står for alt løbende vedligehold på de ældre ejendomme.

Derudover har vi en række kunder i ejendomsbranchen, hvor vi hjælper med:

– Renovering af lejligheder fx gulve, køkken og bad
– Trappevask, rengøring og vedligehold af udendørsarealer
– Behandling af skimmelsvamp
– Maling og spartling
– Diverse murerarbejde

Gennem samarbejdspartnere håndtere vi VVS og EL.

Kontakt os gerne for at høre mere. Måske vi kan hjælpe med dit næste projekt.

OME-aspect-ratio-1120-1256